Lær at bygge en historie

Lær at bygge en historie

Lær at bygge en historie -en tale eller en præsentation, bid for bid.

Kurset henvender sig til dig, der gerne vil fortælle historier, blive bedre til at holde tale eller kunne præsentere dit firma eller pitche en ide.

Der er en indre logik i gode taler eller fængslende historier. Her skal du lære tips og tricks, der vil gøre at dine tilhørere venter på, hvad der mon nu sker og hvordan det hele skal ende.
Ideen er grundlæggende at tænke en historie eller en tale som et filmmanuskript, som er bygget op i scener, der hænger sammen omkring en grundlæggende ide.

Vi skal derudover lære om at stå ved det personlige udtryk. Vi er ikke allesammen standupkomikere, skuespillere og politikere, og det er en følsom affære at stille sig op og fortælle eller holde tale. Derfor er det godt at stå sikkert på gulvet, kende sin stemme, vide hvad man vil og få folk til at lytte.

Du får en udførlig manual med ideer, øvelser og litteraturforslag med hjem, som du kan afvige fra, når du bliver mere og mere sikker i dit udtryk.


Medbring dit personlige noteapparat og regn med hjemmearbejde.

Undervisningssted

Bæredygtigt Familiehus
Broager 9
Hellested
4652 Hårlev

Praktisk information

Hold nr:
525200
Første møde:
4.03.25 kl. 19:00
Sidste møde:
18.03.25 kl. 19:00
Mødegange:
3
Lektioner:
9

Pris

Almen
DKK 495,00
  • Tirsdag 4.03.25 kl. 19:00 - 21:30

    Sted: Bæredygtigt Familiehus
    Broager 9

  • Tirsdag 11.03.25 kl. 19:00 - 21:30

    Sted: Bæredygtigt Familiehus
    Broager 9

  • Tirsdag 18.03.25 kl. 19:00 - 21:30

    Sted: Bæredygtigt Familiehus
    Broager 9

Erik Jensby

Erik Jensby

Erik har siden 1976 undervist alle de børn der faldt uden for skolens rammer og har optrådt som professionel artist, magiker, skuespiller og historiefortæller siden 1980.
Kunderne har spændt over børnehaver, store firmaer og TV.